Den italienske regering indfører fredag den 15. oktober et krav om, at alle i den italienske arbejdsstyrke skal være vaccineret eller skal fremvise en negativ COVID-19 test, som er maksimum 48 timer gammel for at møde på job. Dette gælder både ansatte i den private og offentlige sektor.
Der pågår i øjeblikket forhandlinger mellem den italienske regering og fagforeningerne om konsekvenserne af dette tiltag.
Effekten af lovgivningen vil være, at læsning og losning ikke kan foretages, medmindre chaufføren kan fremvise gyldigt coronapas (vaccination) eller en negativ test, som er foretaget indenfor de seneste 48 timer.
Myndighederne har ligeledes varslet, at der vil blive foretaget kontrolbesøg hos virksomhederne for at tilsikre, at lovgivningen overholdes.
Vi kender ikke omfanget af dette tiltag endnu, men vi forventer, at det kan resultere i længere transittider og risiko for mangel på kapacitet.
Hos Jumbo Transport A/S følger vi naturligvis udviklingen, og vi er i tæt dialog med vores kollegaer i Italien. Vi vil holde dig orienteret, så snart vi ved mere om situationen.